“Man skal både være rebelsk og diplomatisk for at være intraprenør og skabe forandring indefra”

For Kasper Krogager spiller titler ikke den store rolle, når det kommer til, hvad man kan opnå i sit arbejdsliv. I stedet for at sige op eller springe ud som selvstændig skabte han gennem et årti sine egne jobs som intraprenør i en større virksomhed.

Der findes ingen absolutte sandheder, kun foreløbig viden. Den viden, vi har, styrer det, vi ser. Og det vi ser, styrer det, vi gør. 

De tre sætninger har haft afgørende betydning for Kasper Krogager. Som filosof med sidefag i økonomi er sandheden en paradoksal størrelse. I økonomi er der ét rigtigt svar. I filosofi er sandheden altid op til diskussion. Men Kasper Krogager lærte tidligt i sin karriere, at modsætninger kan åbne op for muligheder, hvis man stiller de rigtige spørgsmål til de rette personer på den rette måde.

Mens han endnu var studerende, blev han bedt om at holde et oplæg for 200 ingeniører om, hvordan filosofi er relevant for dansk erhvervsliv. Han tog udgangspunkt i socialkonstruktivismen, som kan koges ned til de tre indledende sætninger, og foran et hav af folk fra de naturvidenskabelige felter skulle han forklare, at absolutte sandheder ikke findes. 

Hvad han frygtede ville blive et flop, blev et vendepunkt i hans endnu begyndende karriere som professionel nysgerrig. Via sin nysgerrighed og sit mod til at stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, ændrede han status quo – for de virksomheder han arbejdede og for sig selv. Det gjorde sig især gældende i hans ti år i Demant, hvor han som intraprenør skabte sine egne jobs og forretningsområder i virksomheden.

“Jeg beskriver mig selv en spejder. Jeg forestiller mig, at jeg er den første, der bliver sendt ind i et nyt landområde, og så tegner jeg et kort over det, tager det med tilbage og fortæller, hvad jeg har set. Jeg fik i min tid i Demant vist, at hvis man giver mig et blankt stykke papir, så kommer jeg tilbage og fortæller, hvordan skitsen ser ud. Jeg er god til et blankt stykke papir. Jeg er ikke god til, når noget bliver repetitivt,” siger Kasper Krogager.

Innovation indefra

Kasper Krogager er det, man kalder en intraprenør, én som udvikler nye idéer inden for et eksisterende område eller virksomhed og skaber forandring indefra.

Efter Kasper Krogagers ingeniør-foredrag blev han hyret til at lave flere oplæg. Det udviklede sig til en række workshops, som han solgte ind til Ørsted, dengang Dong Energy, hvor han skrev sit speciale om spørgsmål og nysgerrighed. Det solgte han til Lego.

“Jeg underviste i, hvordan man bygger kultur om at være nysgerrig og får stillet, hvad jeg kalder de ukomfortable spørgsmål,” siger Kasper Krogager:

“Ud fra socialkonstruktivismen er min pointe, at når man bruger den måde at se verden på, lærer man at være meget opmærksom på, hvilken viden man accepterer og hvilken viden man skal stille spørgsmålstegn ved eller måske tage ud af sit hoved igen.”

Men han havde et problem. Hele vejen igennem havde han følelsen af at være utroværdig. Han underviste store virksomheder, men havde ikke selv arbejdet i en. Så hans søgte ind i Nordea Liv og Pension. Det var her hans intraprenørskabsrolle virkelig startede. Han udviklede en strategi for samarbejde på tværs af sekretariaterne.

“Den strategiproces, jeg drev i Nordea, var ikke en, jeg fik. Jeg tog den. Folk kunne ikke forstå, jeg fik den. Jeg var graduate og helt nyuddannet, men jeg kunne se, det var en proces, der skulle faciliteres, så jeg stillede spørgsmåltegn ved det, gik til kommunikationsafdelingen og blev bedt om at projektlede det,” siger han.

 

Titler og prestige kan sætte en stopper for forandring

Der er en rød tråd i mange af de historier, Kasper Krogager fortæller om sit arbejdsliv. Hver gang han har bedt om noget, har han fået ja. Forandring er ikke altid nemt. Det kan være ubehageligt. Det kan især være ubehageligt at bede om ændringer i sit arbejdsliv, for der er meget på spil. Men for Kasper Krogager var det vigtigere ikke at kede sig. Og man behøver ikke altid forlade alt, hvad man kender, for at skabe forandring.

Ser man på Kasper Krogagers LinkedIn er der kun fire nedslag eller titler over de ti år, han tilbragte i Demant. Men de fire titler dækker over mange flere projekter og roller. 

“Mange tænker i titler. Hvilken titel vil jeg have? Det gør jeg ikke. Jeg tænker i projekter. Der er noget prestige forbundet med titler, som kan bestemme for meget i ens liv. Det, der har drevet mig hele vejen gennem min karriere, er at kigge på, hvad det næste projekt, jeg gerne vil lave, er,” siger han:

“Titler er for mig en dum måde at identificere på, hvad man skal næste gang, fordi en titel ikke siger noget om, hvad man gør. Man skal kigge på, hvad det er, der skal laves, og i det hvilken rolle man kan have. Så kommer man ud af elfenbenstårnet og bliver konkret.”

Det er en måde at komme fri af prestigen på og skabe mening. Men hvad er det, der gør, at Kasper har lykkedes med at bekæmpe kedsomheden og få ja til de projekter og stillinger han har spejdet i horisonten i Nordea og Demant?

“Jeg har ikke altid spurgt om lov først. Jeg er startet, har forberedt mig og så præsenteret min idé, når der er kød på. At starte et projekt er i virkeligheden meget logisk og praktisk. Det er en blanding af data, men også at finde de rette mennesker og stille de rette spørgsmål på de rigtige tidspunkter,” siger han.

En rebels diplomatiske balancegang

Man skal altså turde gå forrest og være spejderen og udlægge sine fund på en måde, der skaber værdi for hele gruppen.

“Som intraprenør skal man både være en diplomat, og man skal være en rebel. Det er en balance man skal lære for at være intraprenør,” siger han.

Han peger på tre aspekter: Struktureret nysgerrighed, et udefra og ind perspektiv og historiefortælling. Han bruger den data, der er omkring ham, til at bygge modeller som han kan stille spørgsmål ud fra. Alt fra markeds- og kundeforståelse til salg og marketing. 

“Jeg er den profil, der altid insisterer på at bevæge mig på grænsen af en organisation. På grænsen mellem det der er udenfor og indenfor en virksomhed. Jeg har lært, at det giver mig et privilegeret perspektiv for indsigter og udsigt,” siger han. 

Indsigter i forhold til uforløste potentialer, konkrete problemer og hvordan man kan lave meningsfulde løsninger. Udsigter i forhold til den horisont og strategiske kontekst, en virksomhed arbejder i. 

Få fortalt historien rigtigt

Men for at få kommunikeret sine pointer er narrativet det vigtigste. Kasper Krogager er en historiefortæller. Da han holdt sit oplæg for de 200 ingeniører, fortalte han en historie om dengang han var i Mellemamerika som frivillig. Han skulle undervise på en skole langt ude i junglen, men virkeligheden viste sig at være en anden, end den han forventede. Der var intet klasselokale. Så det måtte Kasper bygge, før han kunne starte på den egentlige opgave.

“Jeg ser et projekt, som trædesten til næste projekt. Efterfølgende har jeg holdt mange oplæg og har brugt meget tid på at blive klogere på, hvad der skaber en god historie. Hvad skaber et godt narrativ? Min læring og erfaring er, at folk husker historier bedre end noget andet. Historier om problemer, for mennesker, der gør ondt. Det er sjovt nok også der, en god business case starter,” siger han.

Nogle gange skal man starte et andet sted, end man først antager. Vi glemmer nogle gange, at virkeligheden ikke kun er én sandhed, at vi kan stille spørgsmålstegn ved den. Men nogen skal være den første til at pointere, at tingene kan være anderledes, end hvad majoriteten har fastslået.

“Jeg er altid ham, der peger på noget, som ingen taler om eller tør tale om, men som er soleklart, hvis man ser det udefra. Det er min karriere i en nøddeskal,” siger Kasper Krogager.