Hvordan Sarah Ophelia Møss fandt lykken som lønmodtager efter år som selvstændig

Sarah Ophelia Møss stod bag egen investeringsvirksomhed med kurser, forlag, konferencer og podcast. At have sit eget giver en særlig form for frihed, men friheden kan også have bagsider. Så i 2022 valgte hun at skifte selvstændighed ud med et lønmodtagerjob for at få nye kompetencer og vigtigst af alt, kolleger.

Efter ti år som ufaglært i servicebranchen, syv år som studerende og fem år som selvstændig, ønskede Sarah Ophelia Møss sig et “rigtig voksenarbejde”. Sådan et otte til fire med kantine, pension og kollegaer, som man har arbejdet sig op til ved at proppe viden i hovedet, afslutte uddannelser og stige i graderne.

Ofte hører man historien den anden vej rundt, at nogen i et mere konventionelt job ønsker at starte deres eget, blive selvstændig og fri efter år i hverdagsrytmen som lønmodtager. Det er den historie, der ofte bliver beskrevet som modig. Går man derimod fra selvstændig til lønmodtager, rynkes der lidt på næsen. Man skifter til “the dark side” kaldes det. Men den myte har Sarah Ophelia Møss punkteret i hvert fald for sit eget vedkommende.

Selvstændig ved en tilfældig forelskelse

Sarah Ophelia Møss gik ud af folkeskolen og direkte ind i service- og restaurationsbranchen. Da hun var midt i 20’erne gik det op for hende, at hun gerne ville vide noget mere om politik, samfund, historie, og alt det andet man lærer på gymnasiet, som hun ikke synes, hun kunne være med i samtaler om. Så hun tog en HF, så en bachelor og til sidst en kandidat i sociologi. Det var midt i kandidaten, hun ved et tilfælde blev selvstændig. Videbegærligheden sendte hende igen på eventyr.

“Selvom jeg gjorde min kandidat færdig og skrev speciale, så brugte jeg utrolig meget tid på at researche investeringsfeltet. Jeg endte med at falde pladask for aktiemarkedet,” siger hun.

Hun skabte vidensuniverset Ophelia Invest, stablede konferencer på benene, lavede podcast og skrev otte bøger.

“Jeg var selvstændig i fem år, et år under mit kandidatstudie og fire år efter. Men i oktober 2022 blev jeg ansat i en virksomhed og blev lønmodtager,” siger hun.

Hun ville vide mere, og hun ville ikke være alene i det.

“Jeg var ensom, og jeg var træt af at skulle fokusere på at sælge hver dag for at hive løn til medarbejderne og mig selv. Så jeg var super klar. Jeg havde lidt karikeret siddet alene derhjemme i 11 år på det tidspunkt. Jeg læste i syv år, hvor meget var online, og dem, jeg læste med, var en del yngre end mig. Dem, jeg havde råd til at ansætte i min virksomhed, var også meget yngre end mig. Jeg kunne kun sparre med andre til et vist niveau, og der var ikke nogen i mit kollegiale fællesskab, jeg kunne lære så meget af,” siger hun.

Det normale var det spændende

I 2022 skrev hun et opslag på LinkedIn, som fik mere opmærksomhed, end hun havde regnet med. Det var egentlig bare en tanke, hun havde gået med i noget tid, som skulle ud af sindet og ned på skrift, hun kunne mærke, hvad hun gerne ville sige, og så havde hun det jo liggende, hvis hun ville søge job senere. Men så trykkede hun udgiv alligevel. Det var jo ikke sikkert, der ville ske noget.

Hun afsluttede opslaget:

“Mine ønsker er ret sobre og kredser om begreber som fast løn og søde kolleger. Gerne et sted at cykle hen hver morgen. En mere “normal” hverdag?

Generelt åben:)

Kh Sarah”

Det normale er dét, som vi tager for givet. En status quo, som de fleste kender så godt, at de kan cykle vejen til og fra arbejde med bind for øjnene og ikke behøver bekymre sig alt for meget om årsopgørelser, og hvorvidt man kan holde fri over julen. For Sarah var det eksotisk. Det der med at have fri, når man har fri, at nogen indbetaler både løn og pension for én – hver måned – og det ikke er en selv, der skal være ansvarlig for samtlige kasketter i virksomheden.

Ingen dark side over at blive lønmodtager

To måneder efter hun trykkede udgiv på sit spontane jobsøgningsopslag, kom der en ny opdatering op på hendes side. Der stod: “JOBNYT: Så så man lige mig få et rigtigt “voksen-arbejde.”

Hun havde fået job i C WorldWide Asset Management som ‘Ansvarlig for Finansiel Inklusion’. Mange var overraskede, men langt de fleste kunne godt forstå hende, når hun fortalte om ensomheden. Hun måtte forklare sine kunder, at deres projekter og samarbejder skulle afsluttes og fortælle sine medarbejdere, at hun lukkede Ophelia Invest. Sarah selv var overrasket over, hvor nemt det føltes at møde ind på et kontor som ansat.

“Det overraskede mig, hvor rart det er at have kolleger. Hvor hyggeligt det er. Det der med at være en del af en stor flok, at folk kigger ind på ens kontor og spørger om et eller andet eller kan give feedback. Og jeg føler, at jeg også kan bidrage med ting, som ikke er mit arbejdsområde, men som man måske er god til eller kan sparre om. Der er ikke noget “dark side” over noget af det,” siger Sarah Ophelia Møss.

Frihed er en mønt med to sider

Når man taler om at være selvstændig, taler man tit om frihed.

“Friheden var, at jeg kunne stå op, når jeg ville. Jeg kunne begynde at arbejde, når jeg ville, gå i seng når jeg ville. Jeg kunne arbejde med de ting, jeg gerne ville og arbejde fra La Santa eller Californien. Så der var enormt meget frihed i det. Men prisen er jo, at jeg var på arbejde 24/7.
Jeg var altid på arbejde, og jeg havde altid fri,” siger Sarah Ophelia Møss:

“Så nogle af de strukturelle ting i forhold til at have et job, som alle mulige andre mennesker jo typisk har, virker som en helt overvældende luksus for mig. Det er vidunderligt at have weekend, sådan rigtigt, hvor man ikke behøver tænke på arbejde og feriedage én masse, som jeg selv kan placere som jeg vil.”

Hun tøver ikke, når spørgsmålet er, om hun savner noget fra at være selvstændig.

“Nej. Det, jeg laver som lønmodtager, er nærmest én til én det samme, som jeg lavede som selvstændig. Bortset fra ensomheden, og det at skulle finde pengene hver måned. Jeg har al fleksibiliteten stadig,” siger hun og tilføjer:

“Det er nok lidt atypisk, at man kan gå ud og få et job nærmest én til én, have det jeg var glad for som selvstændig og fjerne bumpene”. Det handler nok mere om at finde den rette hylde. At vide hvad man står for, og hvad man vil, om det så er at blive selvstændig eller blive lønmodtager.”

Det er aldrig for sent

Hun nævner at kende sit eget værd, når man tager sådan en beslutning. Noget, hun tager med sig fra at vælge at tage en uddannelse som voksen, er, at det har givet hende en emotionel ballast i forhold til, hvad hun synes, hun er værd. Det hjalp hende som selvstændig, når hun skulle sælge, interviewe eksperter til sin podcast eller udgive bøger. Så da hun valgte at blive lønmodtager turde hun også pitche sig selv til jobbet, som man måske er mere tilbøjelig til at gøre inden for startups og som selvstændig.

“Det er ikke sikkert, alle andre ville synes, det er så fantastisk at blive lønmodtager, som jeg synes. Jeg har været med til at forme den stilling, jeg har. Jeg sagde, hvad jeg synes, jeg skulle lave, og det er det, jeg laver. Dét har været med til at det har været verdens bedste beslutning, fordi ensomheden forsvandt nærmest i den første uge, i kombination med at det er en helt fantastisk arbejdsplads” siger hun.

Sarahs vej til det traditionelle har ikke været traditionel, men som hun afsluttede med i sit LinkedIn-opslag, “det er aldrig for sent at gøre noget andet. Dit liv, din beslutning, dine regler ♥️”