Laura Vilsbæk afmystificerede bestyrelsesarbejdet: “Jeg fik helt nye perspektiver”

De færreste, især kvinder og det yngre segment, overvejer nok at blive bestyrelsesmedlem. Det føles som et elfenbenstårn, men da Laura Vilsbæk begyndte at bestige trapperne et skridt ad gangen, fandt hun et supplement til sit arbejdsliv, som gav hende ny mening.

Når man sidder fast i sit arbejdsliv, behøver man ikke nødvendigvis skifte alt ud eller tage store spring for at skabe forandring. Forandring kan komme gennem at få nye perspektiver og netværk. At blive bestyrelsesmedlem er en måde at få begge dele på. Og det er ikke kun for direktører i jakkesæt.

Laura Vilsbæk har gjort det til en del af sin levevej og professionel virke at være bestyrelsesmedlem og at få andre – specielt yngre og kvinder – ind i bestyrelser.

Med en Cand.mag i Religionsvidenskab og et sidefag i virksomhedskommunikation valgte hun at gå kommunikationsvejen, da hun ikke kunne se sig selv som gymnasielærer. Hun blev projektleder på Bog & Ides første webshop i Danmark og arbejdede med den titel i forskellige digitale bureauer de næste 15 år. 

“Jeg har ikke været direktør for noget som helst, jeg har ikke haft personaleansvar eller økonomisk ansvar. Det er sådan noget, man tror, man skal have erfaring med for at komme i en bestyrelse” siger hun.

Hun opdagede, at det netop er folk som hende, mange virksomheder har brug for. Nogen, der kan komme med andre input og har andre kompetencer, måske en anden baggrund, køn, uddannelse. Det er gennem diversitet, at både mennesker og virksomheder udvikler sig og deraf bliver bedre rustet til at løse problemer. Men ofte når man tænker bestyrelsesarbejde, er det hævet op på en piedestal. 

Et blik for trends og tendenser

Laura Vilsbæk fik sin første bestyrelsespost i Logitrans lidt uden for Ribe. Umiddelbart efter at Laura havde startet sin egen virksomhed som selvstændig rådgiver inden for digital strategi og projektleder, rakte en af hendes tidligere chefer, Mie Krog, ud og spurgte, om Laura havde overvejet bestyrelsesarbejde. Det havde hun ikke, for det kunne hun slet ikke se sig selv i.

Det er nu syv år og mange, mange bestyrelsesmøder siden.

“Mie hjalp mig med at ændre mit perspektiv fra, at det var en distanceret kontrolopgave til, at det er langsigtet strategisk arbejde med blik for trends og tendenser. Det handler om at observere og stille gode spørgsmål, som sikrer, at vi får nogle perspektiver på de beslutninger, vi skal træffe, inden vi træffer en beslutning, ofte på grund af tradition eller noget, vi plejer at gøre. Så i virkeligheden er det super udviklingsorienteret arbejde, og dét elsker jeg!” siger Laura Vilsbæk.

Det var for hende både fedt og angstprovokerende at skulle til sit første bestyrelsesmøde, så hun bad det netværk, der nu hedder Bestyrelseskvinder, om hjælp. De hjalp alle med at klæde hende på til mødet og heppede på hende. 

“Jeg fik ret hurtigt den følelse af, at det her kan jeg sagtens. Fordi der var nogen, der sagde, at jeg godt kunne, og så det i mig, og fordi jeg fik lov til at komme ind i rummet, og det blev afmystificeret, hvad man laver. Det er slet ikke så kompliceret, men det ved man ikke, før man har været inde i rummet,” siger Laura Vilsbæk.

Hjælp til nye i bestyrelser

Sideløbende med at hun fik sine første bestyrelsesposter, startede hun hjemmesiden Nyibestyrelsen.dk. Hun var begyndt at blive beskudt med spørgsmål. Hvad laver man? Hvordan kommer man i gang? Hvor stort er ansvaret? 

Nyibestyrelsen.dk voksede derfra til en foredragsvirksomhed, en kursusvirksomhed og et forlag. I dag går Lauras arbejdsliv på tre ben: Bestyrelsesarbejde, konsulentarbejde og Nyibestyrelsen.dk. 

Når man overvejer bestyrelsesarbejde, er det en god idé at få sat ord på sine kompetencer, så man har styr på, hvad man kan og få det oversat til en bestyrelsessammenhæng. Og i det også finde ud af, hvad der holder en tilbage.

“Min barriere var bestyrelsesansvaret. Men det fik jeg afmystificeret ved at sætte mig ind i det og se på, hvad jeg var bange for, og om jeg behøvede være så bange. Det behøvede jeg ikke være. Jeg havde lige så meget at byde ind med omkring bordet som alle andre. De var gode til nogle andre ting end mig som fx supply chain og produktion. Jeg kom med det kommercielle og digitale,” siger Laura Vilsbæk.  

Virkelighedens bestyrelser er mere nede på jorden

Før Laura fik sin første bestyrelsespost, kendte hun kun til store navne som Stine Bosse, Lars Rasmussen, Thomas Thune og Nana Bule, der besad tunge bestyrelsesposter. Hun troede, det handlede om at komme ind i store virksomheder og virkelig prioritere det. Men i virkeligheden er langt de fleste danske virksomheder små og mellemstore, og hendes reelle tidsforbrug ligger mellem 40 til 80 timer om året som professionelt bestyrelsesmedlem. 

“Den største forskel på professionelle og frivillige bestyrelser er, at de frivillige er mere tidskrævende. Har du tid til at arbejde i skolebestyrelsen eller det lokale foreningsliv, kan du stoppe der og gå ind i en virksomhed uden problemer, fordi man arbejder på større afstand af driften, og man bliver ikke konstant hevet ind til daglige opgaver,” siger hun.

Når bestyrelsesarbejde bliver en del af ens arbejdsliv, og man kan kalde sig professionelt bestyrelsesmedlem, følger der et honorar med. For små og mellemstore virksomheder er det typisk 50-100.000 kroner om året pr. post. Men man får så meget andet, siger Laura Vilsbæk.

“Når man bringer sig selv i spil i en bestyrelse, får man udvidet sit perspektiv. Man lærer sindssygt meget ved at arbejde sammen med andre, end man gør til daglig, man får inspiration med hjem til andre opgaver, andre måder at gøre tingene på, andre måder at se verden på, andre måder at arbejde med kunder på. Man får et nyt netværk. Jeg har lært mennesker at kende, som kan åbne nye døre, og det har givet mig adgang til nye cirkler,” siger hun.

Kortlæg og udvid dit netværk

70 procent af alle bestyrelsesposter bliver besat via netværk. Kun otte procent bliver besat gennem såkaldt åbne opslag, som var dét, der fik Laura ind hos Logitrans. Men da der historisk aldrig har været mere end 20 procent kvinder i de danske bestyrelser, kan en rekrutteringsprocess gennem netværk hurtigt blive reproducerende. 

“Når vi ved, at 70 procent af alle bestyrelsesposter bliver besat gennem netværk, så skal man kortlægge sit netværk ret systematisk. Der er et helt spindelvæv af folk, som udgør en eller anden form for bestyrelsesarbejde, og det er hos dem, man skal begynde at så sine små bestyrelsesfrø. “Jeg kan se at du arbejder i flere bestyrelser. Jeg er simpelthen så nysgerrig på, hvordan man arbejder med det?” Og så gå til bestyrelsesrelevante events og komme ud at møde folk. Det er det bedste, man kan gøre, for det er sådan, man får sig selv iscenesat og får udvidet sit netværk,” rådgiver Laura Vilsbæk og tilføjer:

“Kemi er det vigtigste rekrutteringsredskab. Hvis der ikke er kemi, kommer man ikke til at bringe sine kompetencer i spil, fordi en virksomhedsejer, som inviterer nogle ind i sin bestyrelse, har brug for at vide, om de kan have tillid til dig og samarbejde med dig.”

Laura Vilsbæk er meget bevidst om, hvor meget netværk har betydet for hende, og det ønsker hun at føre videre. Hun er ikke bange for at anbefale andre og bringe navne i spil, noget hun ved kan være prekært for nogen, hvis det nu falder negativt tilbage på dem. 

“Mit arbejdsliv er bygget på netværk. Det er ren karmalov. Når man hjælper andre, kommer der på et eller andet tidspunkt noget tilbage til en selv. Og det er ikke én til én. Man skal have lyst til at hjælpe andre med at lykkes. Dét tror jeg flere vil gøre, hvis de får det afmystificeret. Det er hele mit virke. Det skal man have lyst til og gerne være motiveret af,” siger hun. Så bliver alting så meget nemmere.